Vi tilbyder
Her på siden kan du læse mere om, hvad vi tilbyder.
Vores kernekompetencer
GP-Elektro har, ud over det traditionelle arbejdsfelt indenfor renovering af elektromotorer, pumper, gear, generatorer og styringer, også en række kernekompetencer inden for nedenstående punkter. Hvis der kræves certifikat på en motor, er det nødvendigt at foretage en langtids fuldlastprøve af motoren.
Mange renoveringsopgaver indebærer udskiftning af viklingerne i motorer eller generatorer, og de nye viklinger forsegles effektivt i vakuumlakeringsanlæg. Dette giver sikkerhed for isoleringens kvalitet. Således at risikoen for kortslutning i viklingerne minimeres. Forskubbelser og vibrationer i ankerviklingerne minimeres ligeledes, og ubalance og unødigt slid på lejerne undgås.
Efter reparation bør alle roterende dele afbalanceres på en præcisions afbalanceringsbænk. Det gælder ikke kun rotorer men også aksler, koblinger, ventilatorer og pumpehjul.
Forebyggende vedligehold ved anvendelse af periodiske vibrationsmålinger understøtter beslutningen om, hvornår et lejeskift på en motor, gear eller pumpe er nødvendig for at undgå et bekosteligt havari.
Vi udfører reparationer på maskinanlæg, herunder reparation og ombygning af styringer samt konstruktionsændringer og påbygning af frekvensreguleringer m.m.
Udførelse af lovpligtigt eftersyn og reparation, fejlsøgning og fejlretning er et område, som beherskes til fulde. Tilgangen til reservedele er meget vigtig, og GP-Elektro har naturligvis de mest almindelige reservedele liggende som lagervarer, vi har aftaler med de fleste leverandører om hurtig levering, hvis lager hos dem.
Vi har særlig meget erfaring med: Gottwald, Fantuzzi og Aarhus (kraner). Brommer, Fantuzzi og Stinis (container løfteåg). Smag (kran grabber).
Vi tilbyder reparation og service af røremaskiner til storkøkkener. Vi har erfaring inden for området og har opbygget en solid ekspertise. Vi kan som oftest foretage reparationerne på stedet, da vi medbringer alle gængse reservedele i servicevognen.
GP-Elektro har mange års erfaring med reparation af pumper af alle fabrikater. Vi er Grundfos forhandler.
GP-Elektro råder også over et veludstyret maskinværksted, hvor vi fremstiller specialkomponenter i forbindelse med renovering af motorer, pumper, gear osv. Det er ofte umuligt eller meget dyrt at fremskaffe originale reservedele, især til ældre anlæg. GP-Elektro tilbyder derfor at fremstille de manglende komponenter.
GP-Elektro vejleder kunderne i det rette valg af komponenter og leverer naturlig hvis også den fornødne dokumentation.
Regelmæssigt vedligehold er en god forretning. Vedligehold handler om overblik, driftssikkerhed, omkostningsstyring og vejledning. Ved løbende vedligehold af produktionsudstyr opdages mange fejl, inden de medfører komponentfejl og tab af produktion. Dette er med til at spare dig for produktionsstop og –udgifter, samt med til at højne sikkerheden.
Få mere at vide
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere, er du meget velkommen til at henvende dig allerede i dag. Sammen drøfter vi din situation, ønsker og behov.